Jeg har arbejdet professionelt med arkitektur og design i mere end 25 år.

Min indgang til kunst, og i særlig grad til skulptur, går gennem arkitekturen.

Jeg arbejder gerne i krydsfeltet mellem arkitektur, maleri og skulptur.

Mine ting er mere ”byggede” end ”modelerede”, og jeg arbejder ofte med modeller i mindre skala, inden jeg når frem til den endelige form, og gør figurerne færdige.

Ofte tager jeg udgangspunkt i konkrete og funktionelle ting, som jeg bearbejder, indtil de bliver ren form.

Som regel maler jeg mine ting, dels fordi farven ofte kan indeholde en betydning, dels fordi farven understreger formen.

Jeg arbejder også med bølgeplader. Bølgeplader har den egenskab, at man kun ser den del af bølgerne, der vender mod en, når man ser dem fra siden. Det udnytter jeg i værker, hvor teksten skifter, og i værker hvor billedet ændrer sig, alt efter hvorfra værket betragtes.

Konstruktion i farver – Om Søren Friis’ skulpturer

Tekst til katalog 2020

Anne Lie Stokbro
kunsthistoriker, kunstfaglig medarbejder i Kunstetagerne Hobro.  
                             

Geometriske former vendes og drejes, spejles og gentages i Søren Friis’ skulpturer. Resultatet bliver konstruktioner, som taler ind i selve skulpturens væsen, ind i dens diskussion af flade og tredimensionel form, af masse og hulrum, lys og skygge. Nogle skulpturer er rent nonfigurative, andre giver associationer til maskiner, men over alt er konstruktionen det væsentlige.

Søren Friis har en baggrund som arkitekt, og arkitekturens rationelle modulopbygning har naturligt nok betydet meget i udviklingen af hans formsprog. Det arkitektoniske forhold mellem bærende og bårne led og mellem materialet og det rum, det lukker sig om, går som røde tråde gennem skulpturerne, mens deres bemaling i klare farver, der ofte dækker over lidt pauvre materialer som fx forskallingsbrædder og krydsfinér, forankrer skulpturerne i billedkunsten.

Søger man ind i den enkelte skulptur for at aflæse dens indre logik, opdager man, at den er opbygget af en række ens moduler, som hver for sig er en ren form, og som i den gentagne sammenstilling ændrer karakter alt efter sin plads i helheden, og efter publikums placering i forhold til skulpturen. Den enkelte skulptur udgør som sådan et tema med variationer – et tema, som forstærkes, når Søren Friis opbygger hele skulpturserier med ens grundmoduler. Og når vi som publikum fysisk bevæger os rundt om skulpturerne og oplever deres iboende rumlighed og forhold til det omgivende rum.                                        

I to dunkelblå træskulpturer undersøger Søren Friis forholdet mellem lukket og åben form. Skulpturerne er i grundformen ens, bygget op af flader placeret vinkelret på hinanden, men i den ene tegnes grundmodulerne som kontur, i den anden som lukket flade, og de to ”tvillingeværker” får vidt forskelligt udtryk.

Noget tilsvarende ses i serien ”Det der mangler i den ene er i den anden”. Lidt snørklet og dog præcist beskriver titlen, hvad der er på spil i de kubistiske bronzeskulpturer. En dekomponeret terning samles på ny i et spil af positive og negative rum, af blanke og patinerede overflader. Med et enkelt, konstruktivt greb, skaber Søren Friis en serie skulpturer, som man lokkes til at opfatte som ganske komplicerede. 

Søren Friis’ skulpturer er led i en lang, ubrudt tradition. Det klassiske ligger i den stadige optagethed af skulpturens rumlige væsen. De tydeligste kilder ligger dog i den modernistiske abstraktion, forenkling og insisteren på, at skulptur først og fremmest er form. De blå-rød-gule arkitekturmodeller fantaserer således over den hollandske arkitekt og møbeldesigner Gerrit Rietvelds konstruktivistiske bygninger fra 1920’erne, kombineret med farverne fra hans ikoniske stol fra 1917. Arkitekturmodellerne er rumligt–arkitektoniske konstruktioner, som åbner ind til og lukker sig om rum i flere ”etager”, hvor oplevelsen af yderside og inderside forstærkes af lys- og skyggevirkningerne på de klare primærfarver.   

Søren Friis lader sine skulpturer med bevægelse og dynamik ved at vende og dreje, spejle og kontrastere de forskellige, geometriske grundmoduler. Nogle værker lukker sig derfor om sig selv, mens andre formeligt strutter af energi, som fx ”Endless Column”. Som to geometriske serpentiner smyger et gult og et sort forløb af flader sig omkring hinanden. Grundmodulet er en lukket K-form, som vinklet med præcision er sammensat til et spiralformet forløb. To sådanne forløb snor sig om hinanden og kunne i teorien fortsætte bevægelsen i det uendelige – deraf ”Endless Column”. Skulpturen sender i idé og titel en venlig tanke til den rumænske billedhugger Constantin Brancusis hovedværk fra 1918, opstillet 1937, men Søren Friis’ lidt hidsige gul-sorte udformning rummer en udadvendt kraft, som står i modsætning til den næsten vegetative vækst i Brancusis søjle.

I sine skulpturer gør Søren Friis det enkle kompliceret, på den gode måde. Han viser os en formrigdom, som vi måske ikke selv ville få øje på. Han viser os, at synsvinkel og perspektiv er variable størrelser, og at det, vi ser, ændrer sig, hver gang vi flytter os. Den oplevelse burde vi måske tage med fra kunstens verden ud i den verden, der omgiver os?

 

 

UDVALGTE UDSTILLINGER


2003 Galleri Dahl, Sødring - separat udstilling

2005 Brabrand Sognegård, sammen med Thomas Andersson

2006 Dronninglund Kunstcenter, Decemberudstilling

2007 Dronninglund Kunstcenter, Decemberudstilling 

2008 Aalborg Kunstpavillon, Ung Kunst

2008 Hirtshals Fyr, Kunst på Fyret

2009 Galleri C7, Gråbrødretorv, København

2010 Hirtshals Fyr

2010 Blikket på Kunsten, Kunsthal Nord, Aalborg

2010 Kunstnernes Påskeudstilling, Aarhus 

2010 STRØMMENDE TINDRENDE, Port 20:10, Kunstfestival i Nordjylland, Projekt i Hirtshals

valgt til opførelse, tekster Peter Laugesen

2010 Kunstnernes Sommerudstilling, Tistrup

2011 Galleri Dahl, Sødring, Værker i små størrelser

2011 Hænder ser anderledes end øjet, Kunsthal Nord. 

2011 Kunstnernes Påskeudstilling, Århus

2011 Hirtshals Fyr, Kunst på Fyret

2011 De sætter Kulør på Nordjylland, Dronninglund Kunstcenter

2011 STRØMMENDE TINDRENDE opsat i Sindal

2012 Hirtshals Fyr, Kunst på Fyret

2012 Gæst ved horiZont på Augustiana

2013 Hirtshals Fyr, HoriZont

2013 MulThy-Mini

2014 Kunstbrænderiet Vejle, HoriZont

2014 MulThy-Mini

2014 Vendsyssel Kunstmuseum, med Ninne Nielsen

2015 Gæst på Den Fynske Forårsudstilling

2015 STRØMMENDE TINDRENDE opsat i Hjørring

2016 Sydslesvigs Danske Kunstforening, HoriZont

2016 Vesthimmerlands Musikhus, Års

2017 Kunstetagerne i Hobro, med Poul Bækhøj og Lars Abrahamsen

2017 Gæst på Apriludstillingen i Vrå

2017 Galleri Bloody Milk i Aalborg

2017 NOVUS, Frederikshavn Kunstmuseum

2019 Hirtshals Fyr, Påskeudstilling

2019 Den Gamle Station i Hirtshals, Påskeudstilling

2019 Manneere, Burkina Faso, med Frode Steinicke, Abou Sidibé og Christophe Sawadogo

2020 Det Ny Kastet i Thisted, "Igen" med Inger Houbak og Stine Skytte

 

 

UDSMYKNINGER

Jeg har desuden lavet følgende udsmykninger:

1995 Vestergade, Nørresundby, Stæreflok på 10 bemalede glasplader

1996 Grønningen, Brønderslev. Stiliseret træ i galvaniseret jern

1996 Sygehus Syd, Aalborg. Døre - farvesatte kompositioner.

2018 Udsmykning af trapperum for Boligselskabet Nordjylland, Bytorvet i Støvring

2019 Udsmykning af trapperum i Malling

2020 Bjergby Kirke, farvesætning og udsmykning

 

MEDLEM AF

BKF

KVIV (Kunstens Venner i Vendsyssel), medlem af bestyrelsen

Medlem af bestyrelsen på  Vendsyssel Kunstmuseum

Medlem af udstillingsudvalget for "Kunst på Hirtshals Fyr"

 

 

Ultimate Web